Astrid B. Lund
Dyrlæge
Læs mereJeg blev uddannet dyrlæge i 2000. Havde først et vikariat i Himmerland og kom derefter til Rødding. Siden 2007 har jeg været hos Dyrlægerne i Egtved og blev medejer af klinikken i 2013 sammen med Martin.
Jeg nyder min hverdag, som er meget afvekslende. Jeg arbejder med hunde og katte i klinikken, men kører også ud på landet og laver produktionsrådgivning i kvægbesætninger samt ser på syge får og geder. Der er masser af spændende opgaver hver dag og min hovedinteresse er at arbejde med køer og katte og lave reproduktion hos hunde. Jeg er superstolt af mine kollegaer og deres faglige kunnen og mit store mål er, at gøre både patienter og deres ejer tilfredse med det, vi som team på klinikken, kan hjælpe med.
Jeg er tovholder i vores "Kattevenlig klinik" projekt, hvor vi prøver at skabe gode rammer for kattene og mindske den stress, der er ved at komme til dyrlæge. Jeg sidder i den lokale Dyrlægeforenings bestyrelse, hvor vi laver arrangementer – både faglige og sociale - for medlemmerne i området.
Andre medarbejdere