Konsultation ved akut sygdom

Akut sygdom

Nogle gang skal man desværre til dyrlægen, når der opstår akut sygdom i en eller anden grad.

Hvis dit dyr bliver akut syg står vi klar døgnets 24 timer. Som dyrlæge har vi det problem, at dyret ikke kan forklare os hvor det gør ondt, hvorfor vi er nødt til at undersøge på en anden vis når dyret ikke trives.

Dels undersøger vi ved at trykke, lytte og se på dyret, og dels hører vi, hvad I som ejere kan bidrage med af informationer. I nogle tilfælde leder det frem til en diagnose, men i mange situationer vil vi gerne lave yderligere undersøgelser for at sikre en diagnose.
Det kan for eksempel være:

  • Ultralydsscanning for at se hvad der foregår i bl.a. bughulen
  • Røntgenbillede for at se på brysthulen, knoglerne eller bughulen
  • Blodprøve for at afklare om nogle organfunktioner er påvirkede
  • Urinundersøgelse også være medvirkende til at finde en diagnose

Nogle af disse undersøgelser kan kræve, at dyret får en beroligende sprøjte for ikke at blive for utryg under undersøgelsen, andre kan vi fint udføre uden at dyret bliver for generet.

Der er nogle situationer hvor man endelig ikke må vente med at kontakte dyrlægen:

  • Stor hund der forsøger eller kaster op, virker meget skidt og har oppustet mave. Dette kan være tegn på mavedrejning og kræver øjeblikkelig behandling.
  • Vejrtrækningsbesvær, hvor dyret har svært ved at få vejret.
  • Krampeanfald.
  • Hvis hunden/katten kollapser eller falder om/er meget svag.
  • Voldsomme blødninger fra sår eller som opkast.
  • Urineringsbesvær hvor dyret ikke kan komme af med urinen.
  • Lammelser hvor dyret ikke kan bruge et eller flere lemmer.
  • Fødselsbesvær, eksempelvis hvor dyret har presseveer uden at føde foster i mere end 30 minutter. (Læs mere om drægtighedsforløb her)
  • Forgiftning. Hvis dit kæledyr har spist noget giftigt, skal vi fange det inden det forlader mavesækken – det kræver at de får et opkastmiddel indenfor kort tid. F.eks. tåler hunde ikke mørk chokolade eller almindelige hovedpinetabletter. Læs mere om forgiftning ved hunde her og ved katte her
  • Voldsomme smerter.
  • Traumer hvor dyret er påvirket eller der er skader - F.eks. ved en påkørsel.

Hvis du står med et akut sygt dyr udenfor den almindelige åbningstid tillægges et ekstra honorar.

 

 

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.